søndag den 30. november 2014

at flytte hjemmefra

Min ældste har proklameret flere gange de sidste dage at nu flyttede hun hjemmefra. Det havde hun åbenbart hørt, at det siger man, når det er lillesøsters tur til at vælge tegnefilm eller brætspil.

Hun gjorde det her til aften.
Hun hører meditationsmusik (på min mobil) inden hun falder i søvn. Hun nyder musikken og det giver hende ro, og som hun selv siger, falder hun hurtigere i søvn. Der blev helt stille på værelse, så jeg gik ind for at hente mobilen, og dæleme om ikke hun ligger der og ser film.... YOU ARE SOOO BUSTED!
Det passede ikke mig, og heller ikke hende.
Der opstod en mindre diskussion, og jeg sagde til hende at hvis hun ønskede, at jeg skulle putte hende, skulle det være nu, eller måtte hun selv gå i seng igen.

Nu flyttede hun hjemmefra. Igen. Og vendte sig og gik.



Jeps Hun gik - ud for at tage flyverdragt og gummistøvler på, også ud i den mørke kulde. Manden og jeg gloede på hinanden. Seriøst. Smuttede hun lige. Vi måtte lige trække vejret en gang, inden jeg trak i overtøjet.

Vi blev da også hurtige enige om, at hun skulle flytte hjem igen.....

Farmand stod og filmede, da vi kom ind, så vi har lidt til konfirmationstalen; han sagde til hende, at hun aldrig måtte flytte igen.... "JOJO, når I dør". Sikke da fine tanker hun har om os.

Hun er bestemt og beslutsom ung dame; det skal nok hjælpe i hendes videre liv, men lige nu må hun altså godt skrue lidt ned for diva-dramaet og blive hjemme... Næste gang hun truer med det, må vi nok tage hende en smule mere alvorligt.

fredag den 7. november 2014

Hvilken kasse er du i?

Der er et samfundsmæssige behov for at sætte folk i kasser. Vi gør det alle sammen hele tiden, i fht. lovgivningen, formue, ressourcesvage og stærke osv osv. Systemet kan bedre via disse forskellige skabeloner hjælpe (og afvise).

Jeg gør det selv, hver gang jeg møder et nyt menneske, ser nyheder, vores børn og egen mand. Det er da også typisk mænd at de ikke lige griber støvsugeren... eller noget.

Det er sgu bare ikke altid så firkantet - vi kan ikke bare bruge en skabelon. Der vil altid være noget der stikker ud. Og det hjælper ikke altid at blive sat i bås; der er mønsterbrydere, og dem skal vi også kunne rumme.
....
Hvad kalder du dig selv?
Tegnsprogsbruger, hørehæmmet, døv - er du kun lidt døv, eller meget døv? Ja, det er der altså nogen, der spørger om.

Jeg kalder mig situeret døv. Svært hørehæmmet, alt afhængig af hvem jeg snakker med. Men situeret døv er meget dækkende, nu når vi snakker kasser ik. Sådan en skal jeg tilsyneladende i. Jeg kan både høre en del og absolut ingenting. Det afhænger af situationerne. Er der vindstille, kan naboen godt lige råbe over hækken, blæser det til gengæld en halv pelikan, jamen så registrerer jeg ikke andet end vindens susen, med mindre jeg kan se at der foregår noget.

Det er straks sværere, når vi snakker om min datter Rosa, som er født døv og fået CI. Smukke seje Rosa.
Hvad er hun så? Det er der rigtig mange, der er interesseret i.

For nogle er hun døv eller hørehæmmet, for systemet er hun funktionel hørende, for andre er hun CI-barn.

Hun er ikke et CI barn. Hun er et barn med CI og for mig gør det en forskel. Det er hende, der bærer CI og ikke omvendt.

En af mine fornemmeste opgaver som mor er, at give mine unger forskellige perspektiver for verden. Verden er ikke opbygget ud fra en bestemt mening. Hun er selv med til at skabe mening!
Ikke alene at fortælle ud fra den kristne overbevisning at det er GUD, der har skabt verdenen, men at der er flere meninger om det.
Rosa er ikke stor nok til at svare endnu, såfremt nogen spørger hende "Hvilken kasse er du så i". Jeg håber og tror på, at hun selv finder vejen frem i navigationen og finder ud hvad og hvor hun bedst trives, for en kasse bliver hun proppet i, anyway.
Jeg håber, at hun svarer "Jeg er Rosa, og jeg passer i både alle og ingen kasser".

onsdag den 29. oktober 2014

Motherhood, hvad hedder det på dansk. Morskabet? Jeg vil nu ikke sige det altid er morsomt...

Motherhood = Morskabet ...

har givet mig en større tålmodighed. Halle fucking luja for det. En egenskab der har gjort mig godt! Jeg vil ikke sige, at den er god, men den er da noget bedre end tidligere.

har givet mig indsigt i at kærlighed virkelig er ubegrænset og ikke bliver mindre for hvert barn, man får (lyder som om jeg har flere end jeg har). Det var virkelig en frygt. At jeg ikke kunne rumme mere kærlighed og give min andenfødte lige så meget kærlighed som den første. Der tog jeg heldigvis fejl.

gjort mig til et bedre menneske. Hvor klicheagtig den end er, er det sandheden. Jeg siger ikke, at det ikke er udfordrende, men jeg stiller nogle andre krav til mig end jeg gjorde tidligere (at jeg så til tider stiller for høje krav til mig, er en anden sag). Jeg står til regnskab for mine børns trivsel, og det er en stor opgave, men jeg trives med den.
har givet to helt fantastiske og forskellige piger, der stiller høje krav om tilstedeværelse. Gu er de da dejlige - og alt det der, ik. De kan også drive mig til vanvid, men jeg bliver her, fordi de er mine og helt vidunderlige.
....

Det har også givet mig et andet forparti, vil næsten ikke engang kalde dem bryster længere, for det er nærmest bare hudflapper, du ved som i sokker med 5-krone.
og større fødder ...  Seriøs, ja.

Et forbrug på alverdens magasiner så snart der står børn i overskriften, er det et musthave. Det er jeg heldigvis ved at råde bod på.

En til tider hysterisk (ordvalg i mangel af bedre) tilgang til sukker og det har nok været den diskussion, der er blevet vendt flest gange hjemme.

Og en masse slidte knæer på mine bukser af de mange timer, jeg sidder på gulvet.

Hvad har det givet dig?

torsdag den 23. oktober 2014

gul nummerplade

Der er flere, der spørger om vi ikke snart skal have nr.3.
En obligatorisk spørgsmål som starter efter det førstefødste barn.
Det ville nemt, hvis jeg kunne svare promte.

Må jeg godt have lov at være gravid i 6-8 måned men ikke ønske at få babyen og alt det der hører med? Nej, vel.....
Jo jeg er nok lidt naivitisk tænkende...jeg husker kun det gode; alt det mindre gode røg med moderkagen i skraldespanden. Så nej jeg var altså ikke dem, der fik smagt på den.
Jeg synes babyer er noget af det skønneste, jeg bliver da lige kåd hver gang.

Men en lille dramaqueen vingum vestergaard mere...I don`t think soo. De ligner mig sgu for meget. Det er godt de er mine unger, ellers var de blevet sendt ud. Mon ikke også de tænker det om mig i mellem.

Jeg er mor med gul nummerplade. Du ved, plads til to. Dog er mit bagparti fyldt godt ud, og ikke tom som i de fleste to-personersbiler.

Og skifter man mening kan man skifte nummerpladen og fylde bilen op med børn....

Men lige nu har vi nok i de to skønne ballademagere, vi har, og de fortjener det alt det vi kan give dem.


mandag den 20. oktober 2014

Godmorgen Pretty Thing

Jeg vågner af at lillepigen piller ved min næsen, hun skiftevis aer og hiver i næsetippen. Jeg sover rævesøvn og vender mig om. Hun aer min arm. Der er vist nogen, der synes at vi skal op med.
Tvinger min korpus ud af sengen, og gør hvad jeg nu skal på toilettet. Så starter morgenritalerne - uden den store tankevirkning. Den kører udelukkende på rutinen.
Efter fodring af husets mindre beboere, tændes on-knappen og jeg vandrer ud på badeværelse, Kaster vand i hovedet og kigger op.

Jeg står og stirrer på mig. Mine skønne pigers mor, en mor med total morgenhår, mascareklat i øjet og et noget træt udseende.
Mor fylder meget og har gjort det de sidste 7 år af mit liv. Det har været fantastisk, overvældende og til tider så hårdt, at jeg havde lyst til at pakke mine ting. Men jeg bliver, fordi de er hele følelsesspekteret værd!

MEN jeg ser dette lille glimt - Et lille glimt af mig selv, Maiken.
Hun er der endnu. Hun har ikke forladt mig på trods af de søvnløse nætter, bussemænd op og ned af vægge, lort mellem flise-renderne og at blive kaldt "dumme-skiderik-mor".
Maiken har været i hi, og givet tid og plads til at Mor kunne vokse sig stor og tålmodig. Hun kræver nu at blive implementeret, at blive set og hørt, uden at børnene skal fylde det hele.

Maiken dukker op, og jeg får smækket min krigsmaling på, fylder håret med alt muligt miljøskadeligt spray. På med nogle slim-jeans og farverig bluse, et par andre øreringe end dem som har fået lov at sidde de sidste mange uger.

Det er nemt at være Mor hele tiden og lade mine piger fylde det hele, men det tærer på kræfterne. Der skal også være plads til mig, og det øver jeg mig på hver dag.  


torsdag den 16. oktober 2014

Hvor har du været?

Jeg pusler rundt i køkkenet, mine to piger leger i haven, vinduet er åben så jeg kan høre deres hvin. Pludselig smækker hoveddøren i. Jeg flytter mig, så jeg lige kan kigge. Mit blik flakker.

Ind vandrer der en mand ind; han tager styrthjelmen af. En rigtig håndværker-type med beskidte hænder. Han er koncentreret. Han ligner en, der kan håndtere både sit værktøj og sætte sin kvinde på plads, når det skal være. Jeg kan ikke lade være med at stirre på ham.
Hans bluse er svedig - uh altså hvis han bare kunne rive blusen af, og bruge nogen strammere bukser. Sådan en lækkerbiksen, altså. Det er da lige før jeg dropper Brad Pitt som backup-plan.

Jeg går ham i møde og tager fat i ham "Hej, hvor har du været de sidste 6 år?"....(siden min første fødte-datter)
Min mand er hjemme, og dælme om ikke jeg har været sammen med ham i 12 år. Jeg glemmer bare sommetider, hvor lækker jeg synes, han er.
Sådan et øjeblik dukker heldigvis op i mellem, men det sker ikke tit nok.

onsdag den 15. oktober 2014

Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/13022227/?claim=jucghc6mjmk">Follow my blog with Bloglovin</a>