mandag den 20. oktober 2014

Godmorgen Pretty Thing

Jeg vågner af at lillepigen piller ved min næsen, hun skiftevis aer og hiver i næsetippen. Jeg sover rævesøvn og vender mig om. Hun aer min arm. Der er vist nogen, der synes at vi skal op med.
Tvinger min korpus ud af sengen, og gør hvad jeg nu skal på toilettet. Så starter morgenritalerne - uden den store tankevirkning. Den kører udelukkende på rutinen.
Efter fodring af husets mindre beboere, tændes on-knappen og jeg vandrer ud på badeværelse, Kaster vand i hovedet og kigger op.

Jeg står og stirrer på mig. Mine skønne pigers mor, en mor med total morgenhår, mascareklat i øjet og et noget træt udseende.
Mor fylder meget og har gjort det de sidste 7 år af mit liv. Det har været fantastisk, overvældende og til tider så hårdt, at jeg havde lyst til at pakke mine ting. Men jeg bliver, fordi de er hele følelsesspekteret værd!

MEN jeg ser dette lille glimt - Et lille glimt af mig selv, Maiken.
Hun er der endnu. Hun har ikke forladt mig på trods af de søvnløse nætter, bussemænd op og ned af vægge, lort mellem flise-renderne og at blive kaldt "dumme-skiderik-mor".
Maiken har været i hi, og givet tid og plads til at Mor kunne vokse sig stor og tålmodig. Hun kræver nu at blive implementeret, at blive set og hørt, uden at børnene skal fylde det hele.

Maiken dukker op, og jeg får smækket min krigsmaling på, fylder håret med alt muligt miljøskadeligt spray. På med nogle slim-jeans og farverig bluse, et par andre øreringe end dem som har fået lov at sidde de sidste mange uger.

Det er nemt at være Mor hele tiden og lade mine piger fylde det hele, men det tærer på kræfterne. Der skal også være plads til mig, og det øver jeg mig på hver dag.  


4 kommentarer:

  1. Sådan Maiken - Jeg synes nu ikke du har været helt væk. Men det kan nok godt føles sådan i hverdagens hurlumhej. Det er dejligt at høre du har haft tid til at gøre lidt ekstra for dig SELV i dag<3

    SvarSlet
  2. Prøver lidt hver dag, så er det vist ok;)

    SvarSlet
  3. Trods af du er blevet mor med M, ser jeg stadig Maiken i dig. Maiken, der spiser og træner godt fordi hun vil have det godt med sig selv. Maiken der drikker med sine veninder fordi hun vil have lidt sjov og spas.

    SvarSlet
  4. Ja det var også en rigtig Maiken weekend.
    Men du har ret i træning og kost.

    SvarSlet