lørdag den 18. april 2015

Åh den (irriterede) kærlighed

Tidligere troede jeg ikke på den livslange kærlighed. Jeg kommer fra en familie, hvor skilsmisse desværre er mere hyppigt end det evige ægteskab.

Da min mand så friede til mig, sagde jeg JA, selvom jeg faktisk ikke troede på at vi ville være sammen, når vi sad gamle og grå i hver vores lænestol.

Efter et heftig skænderi kan jeg godt tage mig selv i at tænke, at det da er meget nemmere at leve som enlig mor. Det er heldigvis kun sket en håndfuld gange de sidste 6 år. Og det er når jeg har været rigtig gal. Jo jo det kan jeg også blive. Så meget at jeg råber og skriger og kaster med ting. Hej Maiken 4 år.

De sidste par uger har også trukket tænder ud. I mit hoved var der nu 3, der skulle have tørret røv.
Sådan så virkeligheden ikke helt ud. Men jeg synes, at det har været anstrengende at have en ellers aktiv mand liggende på sofaen med en sprunget akillessene.

Da han begyndte at gå i mandags, elskede jeg ham en lille smule igen. Og lidt mere for hver dag han kunne overtage lidt af pligterne - også den irriterende tandbørstning af mindstepigen. Her er hun virkelig streng.

Det er underligt, det der med kærlighed. Jeg blev gift uden at have troen på det lange ægteskab.

Her sidder vi så sammen - efter 13 år som kærester, 7,5 år som ægteskab, 2 børn, 2 flytninger, et par kriser og operationer senere. Og jeg kan konkludere at jeg ikke er færdig med ham endnu...



 

2 kommentarer:

  1. Jeg er så vild med din blog. Du er hudløst ærlig og det kan jeg godt lide. Ser frem til flere indlægs *indsætter thumbs up*

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din kommentar - den er jeg glad ved!

    SvarSlet