Børn skal ses og høres

Børnefamilier er ikke, som de har været. Man kan i dag ikke læse blade uden at blive belært om hvordan man bør opdrage sit afkom, eller hvordan man skal være sammen med dem.
Tidligere skulle børn ses, men ikke høres. Gudskelov er det i dagens Danmark okay at børn også høres. De har også følelser og behov, og dem skal der også være plads til. Dermed ikke sagt at de skal have lov til at bestemme!

Liva er 7,5 år efterhånden, og ind i mellem bliver jeg væltet bagover over den imponerende måde, hun formår at sætte ord sine følelser.

Liva har til tider brug for rum og tid til bare at være. Bare at være os. Bare at være hjemme. Det har vi andre også, men ikke i samme grad som Liva. Mit sociale liv har som det naturligste ændret sig efter, jeg fik børn, og er yderligere ændret efter at Liva har kunnet sætte ord på sine følelser. Det tog lidt tid for mig at forstå, at hun havde et andet behov end jeg.
Det tog tid at acceptere det, fordi det er jo ikke Liva, der skal bestemme dagsordenen derhjemme... eller hvad?
Liva var 4 år, da hun for første gang rigtig ytrede, at hun synes at vi havde aftaler ud af huset.
"Hvorfor skal vi altid og altid ud og køre?"
Herefter blev vi mere bevidste om, hvordan vi lavede aftaler. Havde vi en aftale den ene dag, skulle vi holde den anden dag fri.

For nylig trådte jeg igen over hendes grænser, og dæleme om ikke jeg fik det at vide. Hun havde for første gang været på ferie i 4 dage hos sine dejlige bedsteforældre, og dagen efter hun kom hjem, havde jeg inviteret vores venner med børn over til aftensmad. Ikke noget stort, blot lidt hygge.
Jeg havde godt tænkt, at pigerne måske ikke synes om, men jeg havde simpelthen så meget lyst til at se vores venner. Det havde jeg brug for.

Da jeg fortæller Liva om planerne for dagen, bryder hun grædende sammen.
"Jeg kan ikke klare det mor."
Hun hyperventilerer og jeg beder hende slappe af, for hun har tendens til at køre sig selv op i en spids.
"Jamen det kan jeg ikke. Jeg kan slet ikke klare det. Jeg har lige været på ferie i 4 dage og lavet alt muligt. Også kommer jeg hjem, også inviterer du bare hele verdenen. Du inviterer bare HELE VERDENEN, det er hvad jeg føler"

Jeg aflyser vores aftale. Hun er lettet og træt bagefter.

Lader jeg så hende styre det hele? Skal hun have lov til at bestemme hvornår vi skal have gæster.

Som regel ikke.

Det var ikke hvad jeg havde lyst til. Men jeg mener at alles følelser er kærkommen, både store og små. Jeg ønsker at lære pigerne, at de skal mærke sig selv, og det, de mærker, er okay. Også selvom det ikke altid passer mig.
Jeg forventer at pigerne lytter til mig, også må det gælde samme vej tilbage. For hos os skal ungerne både ses og høres.